Produktionsmedarbejder til aften- og natarbejde
Perks & Benefits:
Det Nordjyske Mediehus’ distribution omdeler hver dag året rundt dagblade også magasiner, breve og pakker. Derfor har vi har travlt i vores pakkeri og søger en medarbejder til pakkeriet, som er beliggende på Kystvejen i Nørresundby.
Som vores nye medarbejder vil du blandt andet få opgaver indenfor optælling og sortering af aviser og magasiner, scanning af pakker samt diverse pakkeopgaver.
Uanset om du vil øge opsparingen i dit sabbatår eller er på jagt efter mere permanent deltidsbeskæftigelse, så er der opgaver der venter på dig i vores pakkeri.
Om digSom produktionsmedarbejder hos Det Nordjyske Mediehus forventer vi, at du kan arbejde struktureret og fokuseret. Desuden er du fleksibel, arbejder selvstændigt og går proaktivt til opgaverne. Det vil være en fordel, hvis du har truckcertifikat, men det er ikke et krav.
Vi tilbyderNår du træder ind ad døren i Det Nordjyske Mediehus, bliver du en del af et stort fællesskab. Du får dygtige og passionerede kolleger, der brænder for det, de laver – og som står på spring for at sikre dig den rette sparring, feedback og oplæring.
Hvis du er nysgerrig, kan du læse meget mere om vores høje trivsel, sociale ansvar, og hvad vi ellers står for lige her
Vil du vide mere?Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at henvende dig til teamleder Per Knudsen på tlf.: 9935 3625 eller til logistikchef Christian Hørbye Fabricius på tlf. 9935 3635
Dine ansættelsesvilkårStillingen er på minimum 25 timer om ugen og der arbejdes efter vagtplan på aften/nathold, og der skal forventes arbejde i weekend og på helligdage.
Vi tilbyder løn efter gældende overenskomst samt genetillæg for arbejde på skæve tidspunkter. Arbejdet udføres fra vores pakkeri der er beliggende på Kystvejen 50, 9400 Nørresundby
Søg stillingenDu søger stillingen ved at trykke på linket i bunden af denne side. Ansøgningsfristen er 1. februar 2025, men send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende holder samtaler. Bemærk at du skal uploade alle dokumenter i PDF-format og evt. billede i jpg/jpeg/png-format.
Det Nordjyske Mediehus ønsker at afspejle det omgivende samfund. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning
Bliv en del af fremtidens mediearbejdspladsDet Nordjyske Mediehus er en moderne, fondsejet medievirksomhed. Vi tror på, at vores tilstedeværelse i Nordjylland er afgørende for, at vi gennem en fælles indsats kan skabe en stærkere og mere forbundet region.
Hver dag – døgnet rundt – bringer vi nyheder om livet i Nordjylland. Vi informerer, inspirerer, involverer og underholder både private og erhvervskunder på relevante platforme – digitalt, på print, med lyd og events. Vi søger perspektiv og er tæt på nordjydernes liv – og sikrer, at de har adgang til de nyheder, historier og indsigter, der betyder mest for dem.
Det Nordjyske Mediehus tilbyder en mangfoldighed af produkter og rummer brands som Nordjyske, Vigeur, ANR og de nærlokale nyhedsmedier LigeHer.nu og Aalborg.nu. Vores datterselskab, Nordiske Medier, dækker erhvervslivet tæt i både Danmark, Sverige og Norge med konstruktive, troværdige og uafhængige nyheder til branchespecifikke områder.
Du kan læse mere om os på www.detnordjyskemediehus.dk .
Find out more jobs in Nørresundby, D81, Denmark (DK)
PULVERLAKERER SOGES
ERGONOMIC SOLUTIONS MANUFACTURING A/S
Har du lyst til at blive en del af en international virksomhed i vækst og arbejde i et dynamisk produktionsteam, hvor trivsel, sikkerhed og kvalitet er i højsædet? Ergonomic S...
Produktionsmedarbejder til aften- og natarbejde
Det Nordjyske Mediehus A/S
Er du effektiv og kan du håndtere aviser, blade og pakker? Så er du måske vores nye kollega. Om stillingen Det Nordjyske Mediehus’ distribution omdeler hver dag året rundt dag...
HSE Coordinator
DESMI A/S
HSE Coordinator Safety is a top priority on our strategic agenda, and we believe that everyone should return home safely - every day! For a newly created position, we are look...