Vil du vaere vikar eller fast afloser pa et af vores plejehjem eller i hjemmeplejen i Kobenhavns Kommune?
Perks & Benefits:
Vi søger dig, der har erfaring med at arbejde med ældre, og som ved, hvordan du bruger en tablet eller telefon. Det er naturligvis et plus, hvis du også har en relevant sundhedsfaglig uddannelse, men vigtigst af alt: Kan du sige ja til disse udsagn?
- Jeg møder alle mennesker – og særligt ældre – med et åbent sind og et varmt hjerte.
- Jeg forstår og respekterer ældre menneskers ret til selv at bestemme, hvordan de vil hjælpes.
- Jeg møder til tiden og tager ansvar for mine opgaver.
Et job med mening – og hygge
Din primære opgave bliver at hjælpe de ældre københavnere, så de har det godt, og deres hverdag fungerer godt. Du kommer derfor til at hjælpe med både praktiske opgaver og personlig pleje som fx at skifte sengetøj, hjælpe dem med at komme i bad, få redt hår og få tøj på.
Når du starter, får du en grundig introduktion til de opgaver, du skal udføre. Og når du er klar til at udføre opgaverne på egen hånd, er dine kommende kollegaer altid i nærheden, hvis du får brug for hjælp, sparring eller gode råd.
Få løn efter kvalifikationer – og tillæg for aften, nat og weekender
Du bliver ansat efter den gældende overenskomst. Som afløser er din timeløn omkring 150 kr. i timen, men hvis du har en relevant uddannelse eller erfaring, kan din timeløn blive højere. Du får naturligvis også tillæg til din faste timeløn, når du tager aften- og nattevagter, og når du arbejder i weekenden.
Når du er ansat i Københavns Kommune, får du også adgang til en lang række medarbejderfordele – for eksempel rabatter på træning, oplevelser, adgang til ferieboliger og gode priser på ting til hjemmet gennem vores webshop. Se de aktuelle tilbud og rabatter her.
Vi sikrer dig et godt match
I Københavns Kommune har vi mange forskellige arbejdspladser – blandt andet 39 plejehjem og fem hjemmeplejeenheder – og de har alle sin unikke kultur og særlige kollegaskab. Se kort og læs mere om vores mange arbejdspladser.
Nogle plejehjem har særligt fokus på borgere med ekstra udfordringer som demens eller blindhed, mens andre plejehjem har et særligt fokus på bestemte interesser som natur, kultur eller mangfoldighed. Læs mere om vores forskellige plejehjem i Københavns Kommune.
Du bliver ansat på og tilknyttet et af vores plejehjem eller hjemmeplejeenheder, og det er her, du har alle dine vagter. Vi lytter gerne til dine ønsker. Så skriv det i din ansøgning, hvis der er et plejehjem eller en hjemmeplejeenhed, du er særligt interesseret i at arbejde på.
Ikke uddannet? Få voksen-elevløn hos os
Er du ikke uddannet SOSU endnu? Hvis du er over 25 år, kan du blive voksen-elev hos os i Københavns Kommune og få løn under uddannelse. Du skal heller ikke bruge tid på at søge oplæringspladser. Det klarer vi for dig.
Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat som fast afløser eller fast vikar med delvist kendt tjenesteplan.
Hvor mange timer, vil du gerne arbejde? Vil du arbejde dag, aften, nat og/eller weekend? Og vil du gerne arbejde i hjemmeplejen eller på plejehjem? Skriv dine ønsker i din ansøgning – når vi har modtaget din ansøgning, forsøger vi at matche dine ønsker med vores enheders behov.
Hvis du kan starte snarest muligt efter ansøgningsfristen, er det et plus. Vi indhenter straffeattest i forbindelse med din eventuelle ansættelse.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, kan du sende en SMS eller ringe til vores hotline på 30 50 32 52.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest søndag den 16. februar 2025
Vi afholder samtaler løbende.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag.
Mangfoldighed
I Københavns Kommune arbejder vi for at gøre livet i København endnu bedre. Det giver vores hverdag mening og mulighederne er mange.
Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Find out more jobs in København, D84, Denmark (DK)
Barista/Cafemedarbejder
Kaffeslabberasen
Cafémedarbejder søges til Kaffeslabberasen på Enghave Plads. Vi søger en barista/cafémedarbejder ca. 20-30 timer ugentligt. Der er tale om dag/aftenvagter i alle ugens dage fr...
Executive Assistant
Circle K
Job Description Global organisation søger initiativrig og serviceminded Executive Assistant Forestil dig en hverdag, hvor du har en helt central rolle i at spille den øverste ...
Danish-speaking Customer Experience Specialist
Xero
Scheduling isn't simply filling shifts. It's finding the sweet spot that enables businesses to grow and team members to enjoy the perfect work/life balance. At Planday from X...
Full Time Waiter - Restaurant Sanchez
Sanchez group
Restaurant Sanchez - Front of house Full Time Waiter ¡Hola! Are you a looking to join a fun and ambitious team? Do you want to help us raise the bar for authentic Mexican foo...
Dagsholds-operator til Ampul & Drabe (Steril/non steril) produktion i Valby
Lundbeck
Dagsholds-operatør til Ampul & Dråbe (Steril/non steril) produktion i Valby Enestående mulighed for arbejde med fremstilling og fyldning af sterile og flydende formulerin...
Vi soger fuldtidsopvasker
Skagen Fiskerestaurant Kbh. ApS
Vi søger en fuldtidsmedarbejder hovedsalgeligt til opvask, men rengøring og andre ad hoc-opgaver kan blive aktuelt. Det er et krav, at du kan tale enten dansk eller engelsk fl...
Ambitios fuldmaegtig til at arbejde med statslig okonomistyring
Kulturministeriet
Vi søger en dygtig fuldmægtig med lyst til at arbejde med statslig økonomistyring i Kulturministeriets departement. Har du en skarp sans for tal og interesse for at arbejde me...
Shift Supervisor - Kobenhavn V
Salling Group
Shift Supervisor til Starbucks I Starbucks er vores kunder altid i centrum. Vores formål er at gøre hverdagen bedre – for vores kunder og det samfund, vi er en del af. Kundern...
CLIENT ADVISOR
Louis Vuitton
Poste As a Client Advisor, you will be an ambassador of the Brand, ensuring that every Client is treated accordingly to the Louis Vuitton promise. You will strive to discover ...
Vil du vaere vikar eller fast afloser pa et af vores plejehjem eller i hjemmeplejen i Kobenhavns Kommune?
Kobenhavns Kommune
Område: Pleje Ansøgningsfrist: 16.02.2025 Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer Jobtype: Fastansættelse Vi søger dig, der har erfaring med at arbejde med ældre, og som ved, ...